FamilieHunden

Hundetræning skal ikke være så alvorlig - det skal være sjov kvalitetstid med fokus på at opnå resultater!
Familiehunde kurserne er velegnede til hunde i alle aldre og på alle træningsniveauer, da vi tilbyder individuel træning på vores små hold.

FamilieHunden

FamilieLydighed

FamilieJagthunden

FamilieHunden

Vi arbejder for at opnå resultater!

Både de synlige som fx en hund, der kommer, når du kalder og som går pænt i snor. Og ikke mindst arbejder vi på de mere usynlige resultater, som fx en hund, der er tryg i sine omgivelser og derfor ikke springer ud i snoren og gøer samt, hvordan du kan opnå dette uden at du hele tiden behøver at 'være over' din hund. Vi arbejder på at kunne passere andre hunde i ro og mag. Vi implementerer kropskontrol og lydighedsøvelser og vi har stor fokus på selvkontrol.

FamilieHunden er velegnet til hunde i alle aldre og på alle træningsniveauer. Så vidt det er muligt, krydrer vi træningen med fri leg fra anden træningsgang og hundene bliver naturligvis delt op efter størrelse.

Aktuelle hold - FamilieHunden

FamilieLydighed

Sit, dæk og plads er langt fra de vigtigste færdigheder du kan lære din familiehund - men der er ingen tvivl om, at det er rart at have styr på lydigheden som en del af din hunds uddannelse! Måske har du yderligere til hensigt at deltage i konkurrencesport med din hund, og da vil lydighed være en nødvendighed.

På vores FamilieLydigheds kursus har vi fokus på det gode samarbejde og på at have det sjovt imens vi træner detaljeret. 

Kurset rummer alle niveauer - vi vil elske at hjælpe dig til at øge dit niveau lige så meget som du ønsker. På dette kursus går vi fra at lære din hund almindelige ting som at:

  • Sitte inden den går over vejen
  • Komme i et indkald
  • Træne sin muskulatur op ved at ligge og sitte lige i position 

Til at pille detaljer i

  • Positionsskifte med låste for-/bagben
  • Følge dit/dine ben, uanset hvilken retning du vælger at gå
  • Modstå forstyrrelser som er virkelig svære
  • Meget meget mere...

Det er vigtigt, at din hund lærer at vælge forstyrrelser fra, for at være trænbar og  lydig , så det vil være vores overordnede hovedfokus til enhver tid.

Aktuelle hold - FamilieLydighed

FamilieJagthunden

Er din hund en Labrador retriever (ja, det er en jagthund :)) eller anden retriever, en spaniel eller en hvilken som helst anden jagthunderace, så vil denne træning være yderst meningsfuld for din hund.

Vores jagttræning differentierer sig ved at være meget levende, dynamisk og energifuld. Nøgleordene for at være en god jagthund er 'selvkontrol' og 'ro' - dette er egenskaber som du vil få stor gavn af, også selvom du ikke har i sinde at gå på jagt med din hund. Det samme har de fleste af de specifikke øvelser som vi kommer igennem på dette hold:

  • Indkald
  • Stopsignal
  • Basislydighed
  • Selvkontrol
  • Ro og fokus
  • m.fl.

Din jagthvalp hører til på vores PUPPY PROGRAM, som er det absolut vigtigste fundament, uanset hvilken race den er. Herefter er din hvalp klar til at have en stor fest sammen med dig på FamilieJagthunden.

Aktuelle hold - FamilieJagthunden

Fjeldsø hundetræning
Nadia Borch Kjældgaard - Zoya, Labrador

“”Du ser helt glad ud” sagde min kæreste, da jeg kom hjem fra den første FamilieJagthund-træning. Og det var jeg virkelig også!

Stemningen på træningsbanen hos Fjeldsø er altid let og god, men også altid super seriøs. Jeg har derfor deltaget på flere forskellige hold, men FamilieJagthunden er blevet min absolutte favorit.

Jeg går ikke selv på jagt, men har tænkt træningen som livskvalitet for min hund, god lydighed og så den gode relation mellem hund og fører – og jeg er ikke blevet skuffet!

Øvelserne er meget intensive og med gode forklaringer gives der et skarpt billede af, hvor vi hele tiden er på vej hen. Færdighederne bygges stille og roligt op og det er en fornøjelse at være en del af, når det hele tiden er positive forstærkninger og frivillig adfærd, der arbejdes med.

Alene dét at se min hund med konstant logrende hale, fordi ”hvad skal der nu ske?” er bare så FEDT! Der er ingen tvivl om at dette er ren kvalitetstid med min hund og jeg glæder mig til næste meningsfulde træning :)”

Zoya, Labrador

Fjeldsø hundetræning
Michella H. Petersen - Summer, FT Golden retriever

“Hej Søde Camilla

Du er for cool og dine hold er for sindsyge. Summer og jeg er vild med det.

Vi har lige deltaget i et weekend workshop på Familiejagthunden og jeg tror da nok lige vi har haft en dejlig weekend som vi gerne gentog flere gange i måneden!

Vores mål med at deltage er egentlig af jeg har købt en jagthund men ikke selv går på jagt eller ved noget om det. Dog kunne jeg godt tænke mig at træne hende op til at komme på jagt. Og så var det også for bare at få en masse mentaltræning som passer til hendes race som vi kan bruge i hverdagen.

Jeg må sige at vi fik det + meget mere ud af det.

Camilla, du er så engageret i hundene og du ser også den enkelte hund og dens behov. Det var interessant at se hvad virkede som f.eks. motivation for min hund, ikke var det samme for en anden hund.

Jeg lære så meget på det hold; selvkontrol, hvordan jeg får indlært positiv og frivillig apportering, dirigering, gå pænt trods
fristelser, stopsignal osv. En masse gode øvelser som vi let kan gentage hjemme.

Men det allerbedste var den nære relation jeg fik med hende. Vi er ellers rigtig tætte og hun er en stor del af familien derhjemme, men det her – det var hende og jeg der udforskede hendes naturlige kunnen som jagthund. Og hun elskede det og elskede mig for at vi gjorde det. Hun var så samarbejdsvillig som hun aldrig har været før og så gik hun selv mod bilen søndag morgen da vi skulle afsted igen. Det har hun ALDRIG gjort før fordi hun ikke er fan af at køre bil. Det var vildt !

Jeg har lært min hund sygt godt at kende på det her kursus og vil varmt anbefale til alle andre, og faktisk også selvom de ikke har en jagthund fordi det er så god træning og tæt samarbejde som kun kan være positivt i min optik. Det var så fedt altså. Og vi skal så meget med på det næste hold igen. ”

Summer, FT Golden retriever

Fjeldsø hundetræning
Mie Boje Sommer Isaksen - Daisy, Labrador

“Det var mega fedt at være på kurset FamilieJagthunden ved Camilla. Det er bestemt ikke den traditionelle jagttræning, i stedet var der masser af træning baseret på positiv læring igennem hundens drifter og anderledes øvelser i selvkontrol. Vi brugte legetøj i stedet for dummy og apporteringsbuk og igennem den form for træning føler jeg, at jeg har lært min hund bedre at kende og derigennem fået en bedre relation og forståelse af min hund. Vi har trænet en masse fede deløvelser og momenter man kan sætte sammen til apportering, dirigering samt selvkontrolsøvelser, som er nødvendige i forhold til ikke at knaldapportere. Jeg er ikke selv jæger, men min mand er og selvom han kun kommer afsted 3-4 gange om året, så er den her træning super god. Det er virkelig familievenligt basis træning for jagthunden, uanset om den skal bruges til jagt eller ej, fordi alle øvelserne også nemt kan trænes hjemme i haven, alene, eller sammen med familien. Jeg glæder mig til at komme til flere træninger og til at have en masse kvalitetstid med min hund.”

Daisy, Labrador