Hundetræning

Deltag med din hund på vores skræddersyede og gennemtestede specialdesignede hundetræningshold - her er fysisk fremmøde på træningsbanen, og vi glæder os til at tage imod dig.

Du får træning, der giver mening. Du får redskaber til at forebygge uhensigtsmæssig adfærd og du får indblik i, hvordan du former din hunds adfærd og lærer den grundlæggende gode manerer.

Læs vores holdbeskrivelser

Puppy Program

FamilieHunden

ByHunden

Dogparkour - styrke og balance

Selvkontrol - ro og fokus

Passagetræning

Fokus pokus holdet

Enetræning

Find din afdeling

Odense C

Christiansgade 20
5000 Odense C

Odense SV

Skovaleen 99
5250 Odense SV

Odense SØ

Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense SØ

Årslev

Erhvervsvangen 16
5792 Årslev

Tommerup

Maevej 37
5690 Tommerup

Midtfyn / Odense SØ

Havndrupvej 6
5750 Ringe

Lad mig fortælle dig præcis, hvad der gør vores hundetræning helt unik

FJELDSØ kerne-filosofi er at forbedre livskvaliteten for så mange hundefamilier, som vi overhovedet kan komme til. Og at gøre dette ud fra vores omfattende vidensbank bestående af nyeste forskning samt mange mange års fuldtidserfaring.

Vi tilbyder en lang række ydelser med dette mål for øje; herunder hundetræning på Fyn og i Jylland - og hos os er der altid plads til ALLE.

Samtidig lægger vi utrolig stor vægt på, at hundetræning skal være sjov. Når vi har det sjovt lærer vi nemmere og vi husker bedre. Dette er en god måde at øge livskvaliteten i DIN hundefamilie.

Vores hundetræning er altså ikke nødvendigvis altid ret seriøs. Du vil derfor møde din instruktør som et venligt og altomfavnende fjollehovede, som grundet sin stærke faglighed ved præcis, hvor træning ikke bør tages så alvorligt, og hvor vi netop har behov for at fokusere med lettere alvor for øje.

Grunden er, at vi her hos os netop har fokus på adfærd - hos familiehunden. Vi arbejder for, at du skal forebygge uhensigtsmæssig adfærd hos din hund. Og vigtigst af alt - du skal opnå at have en sjov, tryg og stabil relation til din hund.

Du vil altså opleve spas, samarbejde og resultater!

Sit, dæk og plads - eller hvordan er det nu…?

Du er måske af den overbevisning, at du har behov for at lære din hund at sitte pænt og at lægge sig på signal, for at du får en god hund, der "lystrer". Og det har du for så vidt også ret i, at det vil være dejligt, at den kan - det er dog langt fra det vigtigste!

Og skal jeg være helt ærlig, så er sit, dæk og plads faktisk fuldstændig irrelevant, og det kan ligefrem være skadeligt for din lille hvalp og for din relation til din hund at have for stort et fokus på den 'gængse lydighed' i hverdagen.

Det havde du måske ikke regnet med at læse på en hjemmeside om den måske sjoveste hundetræning du finder... Men det er netop derfor, vi ligeledes har den måske bedste hundetræning - fordi vi kan fortælle dig alt det, du har behov for at vide, for at få den hund, du drømmer om. Og vi elsker det!! Vi elsker at formidle, og vi oplever, at vi uden tvivl har samlet alle de bedste og mest engagerede kursister og deres dejlige hunde. Og det er vi taknemmelige for hver eneste dag!

Alligevel kan det godt kræve en forklaring, og det vil jeg give dig lige her:

Din hvalp

Du vil opleve, at træning hos os vil give mening for dig i din hverdag, og det er netop, hvad du har behov for. Du har behov for at mærke, at din hverdag med et lille skarptandet monster bliver nemmere og mere overskuelig. Vi ved nemlig godt, at det kan være en mundfuld - og vi hjælper dig!

Vi hjælper dig bl.a. med vores viden om, at et studie fra University of Madison-Wisconsin (USA) viser, at hunde, som trækker i halsbåndet, er i stor risiko for at udvikle et forøget intraokulært tryk i øjnene. Det intraokulære tryk er det tryk, som man måler på den væske, som fylder øjet og opretholder øjets form og funktion, og et øget tryk kan medvirke til permanente øjenskader. Forsøget viser desuden, at tryk på halspulsåren kan resultere i en vaskulær overbelastning af iris i øjet og øge trykket i blodårerne, som løber i øjnene, hvilket er en meget smertefuld tilstand.

Og at vi derfor ved, at der er evidens for, at anbefale at lægge en god kropssele på hvalpen (og på hunden - vi anbefaler en H-sele) og at træne gå pænt fra dag ét.

Bemærk: hos os er 'gå pænt' én af de mange øvelser, som er forklædt i en langt mere brugbar øvelse. Du opnår på denne måde ikke alene 'gå pænt' - du opnår forståelse samt yderligere redskaber!

Vi hjælper dig med vores viden om, at et andet studie viser, at når hvalpen lærer at sitte og ligge pænt, og indtager en sit eller dæk position i mere end få minutter (liggende på ryggen blev også undersøgt med samme resultat), kan det påvirke blodcirkulationen så meget, at det påvirker det intraokulære tryk hos hvalpen. Påvirkningen af trykket kan give øjenproblemer, så hvalpen kan få svært ved at se eller blive blind.

Netop derfor er det ikke interessant for os at lære dig at træne sit og dæk, på den gængse måde, med din hvalp. Desuden har jeg aldrig mødt en hvalp, der ikke kunne sitte fra opdrætteren (jo én faktisk - siden januar 2007, hvor jeg startede op, og hvorefter jeg har arbejdet med dette på fuld tid).

Men frygt ej - vi har “sit” og “dæk” med i vores Puppy Program, blot forklædt i øvelser, der involverer frivillig og kreativ adfærd; ligeledes 'valg' for at give kontrol og tryghed - og dermed får vi det bedste ud af din hvalps adfærd uden at kompromittere dens helbred.

Desuden har vi stor fokus på, at din fornemste opgave som nybagt hvalpeejer er at træne roooooo hos din hvalp. Din lille hvalp har brug for ro, så den lille hjerne kan følge med uden at blive overstimuleret. Så - jeg håber, at min korte forklaring her har vækket din nysgerrighed og tillid, da det er hele målet med vores skriv her.

Lær mere gennem de månedlige godbidder jeg sender ud og på vores træningsbaner - tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.

Din hund

Er du fortsætter hos os, vil du opdage, at vi har al lydigheden gemt i vores sjove, hyggelige og ikke mindst yderst brugbare basisøvelser. Hvilket betyder, at når du har trænet din hund godt op i vores basisøvelser, så vil du på ingen tid og med begrænsede anstrengelser kunne konvertere øvelserne til lydighedsøvelser på vores lydighedshold.

Nu bliver det sjovt, for når du når dertil, så vil din instruktør elske at kræve mere af dig. Du vil ikke blot modtage din individuelle hjælp, rettelser, falkeblik på detaljen og omsorg - du vil nu også modtage kraftige opfordringer til, at arbejdet godt må se pænt ud haha. Uanset hvad så vil det dog altid være dine kriterier, der sætter dagsordenen - og hvis dine kriterier til æstetikken er høje, så vil vi sammen nørde detaljer omkring netop dette.

Hvis du ikke træner Fido, så træner Fido dig

Uanset hvad du laver med din hund, så er det træning. Hver dag - hele tiden - altid - alt er træning!!

Uanset om du står klar med godbidder eller ej, så lærer din hund! Den tilbyder hele tiden adfærd og den vurderer heletiden efterfølgende om denne adfærd kunne betale sig for den at tilbyde eller ej - uagtet situation og omstændigheder.

Lige meget hvad du foretager dig med din hund - eller med teenageren i huset - eller med din kollega - eller med din kone eller mand - så benytter du det, vi kalder indlæringsprincipperne. Det er videnskab, der blev grundlagt i 1930’erne, som fortæller os om, hvordan alle levende individer lærer. Så det kommer vi ikke udenom, lige meget hvor ligegyldigt vi mener, at træning evt. er, eller lige meget hvor forskellige metoder, vi bruger i vores træning.

Man kan sige, at det er en naturlov - og den kommer ingen udenom.

Derfor mener vi, her på stedet, uden nogen tvivl, at det giver rigtig god mening at dygtiggøre sig inden for forståelsen af, hvordan hunden oplever verden, og hvad der for den giver mening. Da dette er, hvad der former hundens adfærd.

Langt størstedelen af den uønskede adfærd, du oplever hos din hund, er adfærd, som du ubevidst har trænet/formet din hund til at udføre. Det er ikke rart at høre, men det er rigtigt.

Lige præcis derfor anbefaler vi på det kraftigste at starte din hvalpeejer-karriere med vores online kursus “DEN BEDSTE START” - allerede inden du får dit lille pelsede familiemedlem hjem og begynder at lave alle fejlene...

Vores kurser bliver altid formidlet på let forståeligt sprog, så alle kan få glæde af den vigtige viden.

Jeg er nysgerrig på at læse mere om Den Bedste Start

Familiehund >< konkurrencehund

Det gør ingen forskel, om du opdrager en familiehund eller træner en konkurrencehund - du vil gerne opnå resultater.

Hos os bliver du præsenteret for træningsmetoden, som kaldes klikkertræning. På hvalpeholdene vil du slet ikke opdage det, da vi ikke introducerer det her endnu. Dog er det stadig klikkertræning vi laver, og det bliver lynhurtigt naturligt for dig.

Det betyder, at når vi på PUPPY PROGRAM 2 introducerer klikkeren for dig, så bliver det en smal sag at lære at håndtere den også - og du vil opleve, at du nu kan kommunikere endnu mere uforstyrret med din hvalp og få endnu mere fremgang i dit trænings-flow.

Klikkertræning er en veldokumenteret videnskabelig træningsmetode. Den er baseret på læringslovene, som er helt grundlæggende principper for, hvad der ligger bag alle dyrs reaktionsmønstre. Det er altså den måde, alle levende væsner lærer på - selv ægtefæller, teenagebørn, hamstre og spækhuggere.

Klikkertrænede hunde er glade hunde, hvis øjne lyser af samarbejdsglæde. Deres haler logrer, og de formår at holde en kontakt ud over det sædvanlige. Det er, hvad du vil opleve til hundetræning hos os.

Desuden har der aldrig før været så megen ro på træningsbanen, siden jeg for mange år siden konverterede fra lokketræning til klikkertræning. Det er en absolut fornøjelse og grundet, at det bunder i videnskaben og læringslovene, så giver det så absolut god mening. Netop dette: "Ah... det giver god mening!" er ofte en feedback, vi modtager fra vores kursister, som aldrig tidligere har prøvet kræfter med klikkertræning.

Vores klikkertrænede hunde lærer at være kreative og at turde prøve/tilbyde adfærd. De opnår ekstremt stor succes i træningen, da træningen tilrettelægges, så hundene bliver sat op til succes. Dermed får de en god belønnings-historie på den adfærd, som DU ønsker - din hund vil derfor tilbyde dig netop denne adfærd, og du opnår præcis den hund, du ønsker dig.

Du får altså en glad og kvik hund, og du vil selv opnå en stor glæde over resultaterne. Klikkertræning er ikke blot en positiv træningsmetode, men også en effektiv metode, som giver din hund større selvtillid og bedre resultater.

Klikkeren er et redskab til indlæring af nye øvelser. Det er således ikke nødvendigt for dig at benytte en klikker hele din hunds liv. Yderligere kan du sagtens klikkertræne uden en klikker (som vi gør på PUPPY 1). Du opnår dog en mere klar og tydelig kommunikation til hunden ved brug af klikkeren, da den hjælper dig til at fortælle hunden helt præcis, hvilken adfærd du gerne vil have.

På vegne af hele team FJELDSØ:
Vi håber, at du er blevet nysgerrig og har lyst til at komme og prøve kræfter med hundetræningen på én af vores baner. Vi er klar til at tage godt imod dig og din søde vaps.

Fjeldsø hundetræning
Michella H. Petersen - Summer, FT Golden Retriever

“Giv din hund luksus-træning. At træne hos Fjeldsø har givet både mig og min hund det bedste start. Man lærer simpelthen så utrolig meget - både omkring hundetræning og også bare om hunden og hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre. Din hund vil elske dig for at gå på hvilket som helst hold hos Fjeldsø - og det siger jeg uden at have nogen som helst aktier i noget. Det er alle pengene værd og mere til. Den måde man lærer at træne på gør helt sikkert også meget fedt for den særlige relation man får med sin hund.

Jeg har altid sagt at Camilla er hundenes skytsengel og hun er halvt hund i hjertet, og det står jeg stadig ved. Og det er lige præcis det som er rammen for alle holdene. Vi har trænet hos Fjeldsø siden efteråret 2018”

Summer, FT Golden Retriever

Fjeldsø hundetræning
Janne Kwasniak - Stinus, Newfoundlænder

“Vi har i mere end 12 år gået til hundetræning hos Fjeldsø - fordi det er sjovt!

Der leveres altid max individuel hjælp og god stemning - vi har altid følt os velkomne ud over det sædvanlige.
Hundetræningen hos Camilla og Rikke giver det bedste fundament til et stærkt og smukt forhold mellem hund og ejer, baseret på samarbejde, tillid og glæde.”

Stinus, Newfoundlænder

Fjeldsø hundetræning
Mie Boje Sommer Isaksen - Daisy, Labrador

“Det er super dejligt at have Camilla som instruktør på hendes hold, men også som underviser på hendes uddannelser. Jeg er imponeret over, hvor dygtig Camilla er til at fange alle mennesker på hver deres niveau, uanset om man er ung eller gammel, stille og genert eller er én med et godt snakketøj fyldt med humor.
Camilla er kanon dygtigt til at hjælpe alle kursister og formår at give alle virkelig brugbar feedback, hvor hun aldrig nævner en eneste fejl, selv om man har lavet tyve, og samtidig giver én en masse gå-på-mod.
Hos Camilla føler man sig altid taget godt imod og behandlet med respekt - og hun spreder latter og smil til enhver der kommer forbi.”

Daisy, Labrador

Fjeldsø hundetræning
Pernille Jørgensen, DKK instruktør - Tøsen, Border terrier

“Hos Camilla får man max individuel hjælp, selvom man deltager på et hold. Man får som fører altid ny læring med hjem og det er uanset hvilket niveau man som hund og fører er på :)”

Tøsen, Border terrier