Supervision og mentortimer

Tryghed er nøglen til succes

- også for tobenede

Vi arbejder med mennesker... - og deres hunde.

Derfor er der megen menneskepsykologi i det vi laver også. Det er ikke nødvendigvis altid nemt, og derfor tilbyder jeg mine mange års erfaring på godt og ondt kombineret med en coachuddannelse på 7 måneder.

En coach åbner op for dit potentiale, og jeg vil elske at hjælpe dig med at opnå dine mål!

En mentortime og/eller et supervisionsforløb giver dig muligheden for at opnå sikkerheden de steder, hvor du føler behov for det! 

IMG_8977
IMG_8957

Mentortime - det handler om dig!

Jeg ringer dig op, og vi snakker om de ting, der gør dig usikker - så du opnår overblikket og sikkerheden omkring din udfordring. Det vil give dig ro og du vil blive dygtig til at finde de smarte løsninger (formulering taget direkte fra Sabinas Trustpilot anmeldelse haha). 

  • Skal du ud til en hundefamilie med så tung en problemstilling, at det gør dig usikker?
  • Bliver du stillet spørgsmål på din træningsbane, som du er usikker på, og har du lovet dine kursister at vende tilbage med et kompetent svar?
  • Har du fået en henvendelse, hvor du er usikker på, hvordan du besvarer den mest hensigtsmæssigt?

Mentortimer henvender sig til dig, der føler behov for at vende verdenssituationen med én, som lytter, bakker op og vejleder. 

Her handler det ikke om din hund, men alene om dig! Og der findes ingen dumme spørgsmål - til gengæld har jeg stor respekt for dig, som er grundig i dit arbejde med at hjælpe hunde.

Lad mig booke en mentortime

Supervision - opnå din erfaring i trygge rammer ❤️

Supervisionsforløb bliver tilbudt hver august og henvender sig til dig, som er henholdsvis instruktør og/eller specialist i adfærd - uanset hvor du er uddannet, er du velkommen hos mig.

Du skal blot sælge 1 enetime (/600kr) om måneden for at få tjent ind, hvad det koster at deltage i supervision. 

Supervision betyder at jeg overser dit arbejde og hjælper dig både hvor du er i tvivl, men også hvor du kan have stor gavn af at få bekræftet, at det du gør er rigtigt. Supervision betyder, at du kan bruge al min viden en hel dag om måneden i et år. Det vil betyde, at der ikke er nogle henvendelser du ikke vil have viden nok til at kunne varetage indenfor adfærd og familiehundetræning.

Du vil yderligere kunne lytte til de andre deltageres fortællinger og spørgsmål, hvilket vil bygge din viden endnu mere op, og du vil få endnu flere redskaber i din rygsæk.

Supervision løber over et år, og når du deltager 9 ud af de 12 måneder, modtager du et supervisions badge som bevis, som du kan vælge at sætte på din hjemmeside eller andet steds.

Supervisionen har til formål at sikre dig trygheden i at tage alle cases, også de meget svære. Den har til formål at sikre, at du giver dit aller bedste skaber et rigtig godt ry, som du vil kunne leve af resten af din tid i hundeverdenen.

Supervision specialist:
Torsdage 09.00 - 16.00 over Zoom

Supervision instruktør:
Fredage 09.00 - 16.00 på afdeling Midtfyn(/Odense SØ) med hund eller som observatør

IMG_8905-2

Lav et skriv og fortæl mig, hvad du har brug for!

Tusind tak! Vi vender tilbage hurtigst muligt.
Fjeldsø hundetræning
Jane Doe - CEO, Jane Doe Corp

“Guldtimer (Mentortimer)
Jeg er både uddannet hundeadfærds- og klikkerinstruktør samt snart hundeadfærdsspecialist hos Camilla og jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund!

Som nyuddannet med egen hundeskole (som jeg i dag lever af), dukker der jævnligt ting op, som jeg ønsker sparring på, da jeg ønsker at give det bedste af det bedste videre til dem der lægger vejen forbi min hundeskole og derfor har jeg flere gange om måneden mentortimer med Camilla. Faktisk vil jeg kalde dem Guldtimer, da de simpelthen er guld værd! En investering jeg ikke har fortrudt og som jeg fortsætter med.

På mentortimerne kan jeg få hjælp og sparring på lige præcis dét jeg har brug for og så detaljeret som jeg ønsker.
Jeg har kun oplevet positiv effekt af det inklusive på mig selv. Det giver ro, større overblik og det bliver nemmere for mig at finde de smarte løsninger. Min kæreste har også kunne mærke effekten af disse, da det har påvirket mit humør og min generelle livskvalitet til det bedre, så jeg vil helt klart anbefale det.

Tusind tak for dig Camilla! <3”

CEO, Jane Doe Corp

Fjeldsø hundetræning
Johnni Dahl Sørensen - Hundeejer

“Hvorfor bruge tid sammen med en coach. Det kan der være rigtig mange grunde til. Men jeg er super glad for den tid, jeg brugte sammen med Camilla.

Hun er et helt igennem et dejligt menneske, som er super sympatisk og nem at snakke med.

Jeg kom hele turen rundt i mit hoved, og fik mærket efter, hvor jeg havde været. Hvor jeg er. Og ikke mindst, hvor jeg gerne vil hen. Og dette gør hun på en lyttende og forstående måde, hvor jeg følte mig tryg og godt tilpas hele vejen igennem.

Hun er god til at hjælpe en med at få samlet op på de drømme, hvor man går og tænker ”engang” skal jeg dette her. Til at gøre det til et mål. Få det gjort håndgribeligt, og komme i gang med at planlægge, hvad der skal til. Hun hjælper med at få lavet en plan og struktur for hverdagen, sådan at man hver dag kommer tættere på sine mål, og får givet sig tid til de ting, som er vigtige for en, i en travl hverdag.”

Hundeejer

Fjeldsø hundetræning
Rikke Jensen - FJELDSØ instruktør

“Inden Camilla overhovedet blev coach, hjalp hun mig med at overvinde nogle store forhindringer og at tage et kæmpe skridt i livet - og det er det bedste jeg nogensinde har gjort!

Lige som rigtig mange andre mennesker, som alle har deres forskellige årsager, så led jeg bl.a. af svær angst, da jeg lærte Camilla at kende.

Det er jo ikke noget, der bare sådan går væk, men det er noget man kan arbejde sig ud af, når man har god støtte og, når man møder et menneske, der åbner muligheden for at lade passionen i livet fordrive det negative ❤

På halvandet år har Camilla hjulpet mig igennem min drømmeuddannelse og til at leve af min passion. Hun har hjulpet mig til at reducere min usikkerhed og i stedet lært mig at tro på mig selv. Den dag i dag er jeg selvstændig erhvervsdrivende og står nu og underviser folk.

Jeg gjorde det sgu! Jeg kunne godt, og jeg kunne endda nå helt i mål - selvom mange ikke troede på, at man kan leve af hundetræning. Men jeg gjorde det, og nu lever jeg af min passion - dét kan man da kalde livskvalitet! ❤

Camilla var coach allerede inden hun uddannede sig til det ❤”

FJELDSØ instruktør

Fjeldsø hundetræning
Aino Pedersen - https://duogdinhund.dk/

“Fedt at du har "insider-viden" med mit liv. Mange mener, jeg "bare" kan skære fra, men det er altså ikke ligetil.

Du gav en supergod idé til effektiv automatisering, som både kursist-nørden og den mere usikre kursist kan have stor gavn af - så langt havde jeg ikke tænkt! Det skal afgjort prøves. Jeg er helt sikker på, at det kan bringes til at fungere.

Og fedt lige at få vendt fordelene - ikke kun for mig, men også for modtageren i min virksomhed.”

https://duogdinhund.dk/

Fjeldsø hundetræning
Bettinna Toft - Selvstændig numerolog og coach

“Kære Camilla 😀 1000 tak for snakken i dag . . hvor er du dog skøn og omsorgsfuld ❤️

Du hjalp mig vrikelig medet med at flytted min modstand og åbne min ellsers lukkede hjerne .. blot sætning du sagde " de kommenter jo på dit opslag, fordi de vil have noget mere" ❤️

Jeg glæder mig meget til vi skal arbjede med imposteren næste gang ❤️ Kærligst Bettinna”

Selvstændig numerolog og coach

Fjeldsø hundetræning
Marianne Møller Værlund - Selvstændig numerolog og healer

“Jeg oplever du har en rigtig dejlig åben og indlevende måde, at arbejde med tingene på, så jeg føler mig tryg hele vejen igennem.

Du er god til lige at sætte ord på, hvad du gør, så jeg kan følge dig. Du har en rigtig god forståelse af, hvad det betyder, at have haft stress og hvornår det kan spænde ben for mig igen (jeg oplever at mange har en forståelse af, at det kun er for mange opgaver og ikke forstår, hvad der ellers ligger i det).

Du får vendt tingene til at blive lidt mere praktiske og tilgængelige for mig, i stedet for, at jeg har fokus på følelsen af, hvad der bremser mig - du har fokus af, hvordan jeg kommer forbi det uden at grave for meget i det, det er super godt.”

Selvstændig numerolog og healer